Medie manager

Jobbet

Vil du være med til at give Human Act en stemme i medierne?

Du vil være hovedansvarlig for vores medier, primært sociale platforme og hermed drive, tilrettelægge og udvikle Human Act og vores projekters tilstedeværelse. Hver projekt Human Act driver har sine egne medieprofiler.
Vi søger dig, som er initiativrig, selvkørende og har en naturlig interesse for den online verden og det at videreformidle til mennesker. Vi forventer, at du er skarp på løbende at overvåge de sociale medier og følger op med statistik for indsatserne.

Som en del af dit job vil du skulle producere tekster, videoer og grafik af høj kvalitet til forskellige målgrupper.

Du vil stå for kommunikation og pressen, hvor ikke to timer er ens. Vi forventer, at du er aktivt opsøgende og også kan være behjælpelig med andre kommunikationsopgaver, f.eks. kampagner og kommunikativ sparring generelt.

I et tæt samarbejde med resten af Fonden kommer du til at være med til at lægge en ny strategi for vores fremtidige tilstedeværelse og aktivitet på sociale platforme.

Udover ovenstående kommer du bl.a. til at fungere som SoMe rådgiver for kolleger i organisationen, ansvarlig for og koordinere med medieteamet.

Med stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, tilbyder jobbet varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Din profil

  • Dokumenteret erfaring med at drive virksomheders- eller organisationers tilstedeværelse i medier, særligt Twitter instagram og Facebook
  • Du har erfaring med produktion af videoer til sociale medier (gerne i Adobe Premiere Pro)
  • Du har erfaring med at kommunikere visuelt på sociale medier og gerne også erfaring med at udarbejde infografikker
  • Du kan både lægge den overordnede strategi og eksekvere på den til daglig
  • Du arbejder selvstændigt, har gode samarbejdsevner og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • Kreativt drive med næse for den gode historie.
  • Behersker det engelske sprog på højt niveau, ikke mindst skriftligt.
  • Taler flydende SoMe
  • Fremragende kommunikations- og interpersonelle færdigheder.
  • Erfaring med styring af e-mailkampagner og forståelse for digitale KPI’er.
  • Har arbejdet med video som kommunikationsplatform.
  • Du er fleksibel

Arbejdsopgaver

  • Anvende og udvikle content, der understøtter Human Act DNA’et og bygger vores ”stories” sammen i både tekst og videoformat.
  • Skabe, planlægge og eksekvere digitale kampagner på sociale medier, e-mail og web med fokus på at tage vores potentielle og nuværende følgere i hånden gennem hele Human Acts rejse.
  • Bistå ved udarbejdelsen af projektkommunikative tekster til brug på web og i brochure.
  • Ansvar for projekternes medier
  • Ansvar for medie medarbejdere

Ansøgningen 

Ansøgning sendes til ir@humanact.org.
Du kan få yderligere oplysninger hos Ian Rush på tlf. 30135244.